Legatets historie

Brødrene E., S. & A. Larsens Legat blev stiftet i 1968 i forbindelse med behandlingen af boet efter sagfører Emil Larsen, der boede i Rønne. Hans yngre bror Sigurd Larsen, der var dommer i først Thisted og siden i Skælskør, var død i 1949, mens den yngste bror, Aage Larsen, der var tandlæge i København, var død i 1944. De tre brødre var alle født og opvokset i Rønne. De var alle ungkarle, og deres respektive formuer blev gennem arv til sidst samlet hos Emil Larsen, der testamenterede den samlede formue til et legat, der skulle oprettes ved hans død og bære hans og hans brødres navne samt være hjemmehørende i Rønne. Siden 1970´erne har legatet årligt uddelt legatportioner til adskillige værdige trængende personer i Rønne samt ydet støtte til Bornholms Museum, senere Bornholms Kunstmuseum, til indkøb af kunst. Endvidere har flere tandlægestuderende fra Bornholm gennem årene modtaget støtte fra legatet.

Siden 1990´erne og senest i 2008 er legatets uddelingsmuligheder blevet udvidet således, at legatet i dag kan betegnes som et bornholmsk legat, der med udgangspunkt i Rønne støtter kunst, visse uddannelser samt andre almennyttige og velgørende formål på Bornholm.

Stifternes forældre

Brødrene Emil, Sigurd og Aage Larsen var sønner af byfogedfuldmægtig og branddirektør Hans Magnus Larsen og hustru Martha Cathrine Larsen, født Dam. Hans Magnus Larsen var født den 16. november 1847 i Poulsker og døde den 15. oktober 1919. Hustruen Martha Cathrine var født den 30. juni 1852 og døde den 5. september 1929. De blev gift i Nexø den 29. november 1878. Hans Magnus Larsen var examinatus juris (exam. jur.).

Examinatus juris (også kaldet dansk jurist eller juridisk eksamen for ”ustuderede”) var tidligere en titel for en jurist fra universiteterne i København eller Christiania (Oslo), som havde studeret retsvidenskab uden at have læst latin. Ordningen blev indført i Danmark-Norge i 1736 og afskaffet i Norge i midten af 1800-tallet. I Danmark blev ordningen afskaffet i 1936. Disse jurister havde begrænsede karrieremuligheder, da alle højere embeder var forbeholdt jurister med den egentlige juridiske embedseksamen – candidatus juris (cand.jur.).

Familien boede i Storegade 38 i Rønne og fik tre sønner. Emil, der fødtes den 28. november 1879, Sigurd, der blev født den 23. juni 1881, og Aage, der blev født den 15. oktober 1883.

 

Emil Larsen

Emil Larsen, der var den ældste af de tre brødre, blev student fra Rønne Statsskole i 1898. Han blev cand. jur. fra Københavns Universitet i 1906 med 1. karakter. Emil Larsen blev samme år byfogedfuldmægtig i Rønne. I forbindelse med en retsplejereform i 1919 gik man fra at have statsudnævnte byfogeder over til at have folkevalgte borgmestre. Byfogederne fik herefter titel af  dommere, og byfogedfuldmægtigene fik titlen dommerfuldmægtig. Samtidig med, at Emil Larsen blev dommerfuldmægtig, fik han beskikkelse som sagfører. Han deponerede dog beskikkelsen indtil kort efter moderens død i 1929, hvor han nedsatte sig som sagfører i Rønne. Han drev sin sagførervirksomhed fra barndomshjemmet i Storegade 38. Emil Larsen levede hele sit liv i Rønne bortset fra studieårene i København.

 

Sigurd Larsen

Sigurd Larsen blev student fra Rønne Statsskole i 1899. Efter sin cand. jur. eksamen fra Københavns Universitet blev han først byfogedfuldmægtig i Rønne i 1905 og derefter i Horsens i 1907. I 1930 blev han udnævnt til dommer i Thisted og skiftede i 1938 til en dommerstilling i Skælskør. Sigurd Larsen døde i en alder af 68 år den 27. april 1949. Han boede da i Hellerup.

 

Aage Larsen

Aage Larsen, der var den yngste af brødrene, blev student fra Rønne lærde skole i 1901. Han tog filosofikum i 1903 og fik tandlægeeksamen den 22. juni 1905 fra Tandlægehøjskolen i København. Han praktiserede i København fra 1912 til 1936 og døde som den første af brødrene i en alder af 68 år den 10. december 1944. Aage Larsen var ligeledes ved sin død bosat i Hellerup.

Aage Larsen testamenterede sin formue til de to efterlevende brødre. Sigurd Larsen testamenterede sin formue, herunder sin del af arven fra lillebroderen Aage Larsen til den efterlevende storebroder Emil Larsen.

Sagføreren i Storegade i Rønne

Alle tre brødre var inkarnerede ungkarle og havde husbestyrerinder. Emil Larsen havde således, efter at han overtog forældrenes ejendom i Storegade, først Bertha Sonne, født i 1879, som husbestyrerinde, indtil hun i 1945 måtte fratræde på grund af sygdom. Derefter havde Emil Larsen Helga Olsen som husbestyrerinde. Husbestyrerinderne spiste sammen med Emil Larsen, men opholdt sig ellers i deres fritid i deres eget værelse mod nord i tagetagen i ejendommen i Storegade. Emil Larsen drev sin sagførervirksomhed i stueetagens søndre værelse beliggende mod Storegade. Emil Larsen var en decideret familiesagfører. Det vil sige, at han fortrinsvis beskæftigede sig med ejendomshandler og dødsboer. Emil Larsen skrev alle skøder, pantebreve, testamenter osv. i hånden med pen og blæk. Han havde hverken skrivemaskine eller kontorhjælp. Han havde alene ansat en husbestyrerinde og en havemand. Larsen levede et stille liv. Han havde ikke megen kontakt til sine kollegaer i byen. Den største kontaktflade han havde, fandtes nok på hans tidligere arbejdsplads, dommerkontoret i Damgade i Rønne. I slutningen af Emil Larsens sagførergerning kunne det være svært fuldstændigt at undgå, at større boopgørelser skulle skrives på maskine. Han fik i sådanne tilfælde en af dommerkontorets ansatte til at skrive for sig i fritiden. Aflønningen herfor skete kontant, og når Emil Larsen trak pengene op af tegnebogen, blev det altid efterfulgt af bemærkningen: "Pas nu godt på dem". Dette råd levede Emil Larsen også selv efter. Han var lille af statur og brugte kun få penge på sig selv. Dog var han altid velklædt i lysegråt tøj med flonelshandsker, knækflip, gamacher og tynde guldbriller.

I avisen BORNHOLMEREN den 1. marts 1969 kunne man læse en artikel under overskriften "Et enkelt legat fordobler Rønnes samlede legatmasse". Det anførtes i artiklen, at Emil Larsen levede et meget stille liv. Han var en ualmindelig beskeden og sparsommelig mand, der altid havde orden i sagerne. Det nævnes, at han var en meget værdsat sagfører, og at alle var klar over, at han var fair og reel. Hans regelmæssige liv og akkurathed illustreredes af et eksempel, nemlig at Emil Larsen havde truffet en beslutning om at skifte sin flagline hvert andet år, idet han havde den opfattelse, at en flaglines levetid i det bornholmske klima kun var to år. Derfor gik han så godt som samme dato hvert andet år til købmanden for at købe flagline. Flaglinen skulle have et ganske nøjagtigt mål, hverken mere eller mindre, og Larsen noterede i sin lommebog, hvornår han skulle købe en ny flagline, og hvilket mål den skulle have. Det er anført, at Emil Larsen som udpræget ungkarl ikke havde sans for børn, og at han tilbragte det meste af sit liv på sit kontor. Det fortælles dog af et af datidens børn, at Emil Larsen til tider iagttog børnenes leg i gaden. Børnene opfattede ham som fjern og mærkelig, men han var altid venlig og ikke vredladen, uanset de legende børn kunne støje foran hans vinduer. Dette stemmer også overens med, at Emil Larsen i sit testamente bestemte, at der efter legatets oprettelse skulle kunne uddeles legatportioner til hjælp til opfostring, opdragelse og uddannelse af forældreløse eller fader- eller moderløse børn.

Legatets oprettelse

Da Emil Larsens testamente blev åbnet, kunne man læse, at hans universalarving skulle være et legat benævnt "Brdr. E., S. og A. Larsens legat". Af testamentet fremgik, at legatet – efter at have udredt udgifterne til familiegravstedet på Rønne Kirkegård samt nogle gravsteder for de afdøde husbestyrerinder, der havde været i brødrenes tjeneste - skulle der tilfalde Bornholms Museum i Rønne 3.000 kr. årligt til hjælp til køb af malerier eller skulpturarbejder "som museet ønsker at erhverve til museet". Derudover var det bestemt, at Bornholms Museum skulle modtage et maleri af Kresten Iversen (udsigt over Svaneke). Maleriet var et af mange kunstgenstande, som Emil Larsen havde i sit hjem. Derudover skulle der tildeles brødrenes husbestyrerinder en livsvarig livrente, dog således at livrenten bortfaldt ved indgåelse af ægteskab, men genindtrådte ved enkestand, separation eller skilsmisse. Herefter skulle der til legatets formue til stadighed tillægges en del af afkastet. Der skulle tillige tildeles legatportioner til een mandlig tandlægestuderende fra Bornholm. Når disse uddelinger var foretaget, skulle der, såfremt der måtte blive midler til overs, uddeles legatportioner til værdige trængende personer, der havde haft bopæl i Rønne i mindst 5 år. Dette bopælskrav er fortsat gældende for værdige trængende legatnydere.

I forbindelse med boopgørelsen var det Emil Larsens ønske, at hans sagførervirksomhed ikke måtte realiseres eller videreføres, og at effekter ikke måtte bortsælges på offentlig auktion på Bornholm. Sagfører Larsens ejendom blev erhvervet af Bornholms Amt, og Bornholms første amtsborgmester fik sit kontor her. Der var i ejendommen et stort pengeskab, som ikke let lod sig flytte og derfor medfulgte i handlen. Det var imidlertid ikke her, at Emil Larsen opbevarede sin formue. Larsens formue var først og fremmest placeret i aktier, navnlig bank- og rederiaktier, især Dampskibsselskabet af 1912 A- og B-aktier (A.P.Møller aktier), og legatets formue er steget støt siden stiftelsen. Legatet har dog også lidt tab. F.eks. havde legatet nogle Bornholmerbank-aktier, der måtte nedskrives i forbindelse med bankens konkurs.

Legatet i dag

Emil Larsen havde sørget for, at legatformuen på mange måder var fremtids- og inflationssikret. Dette gjaldt dog ikke bestemmelserne om uddeling, hvor der var anført faste beløb. Bestemmelsen om, at der skulle tildeles et fast beløb til Bornholms Museum blev derfor helt utidssvarende i takt med inflationen og i takt med, at både legatformuen og afkastet steg betydeligt. Det, der skulle udredes forlods, blev således helt sekundært, efterhånden som legatet fik mulighed for at uddele adskillige tusinde kroner årligt. I 1996 godkendte civilretsdirektoratet en ændring af fundatsen, således at bestyrelsen kunne tildele Bornholms Kunstmuseum, der i mellemtiden var blevet udskilt fra Bornholms Museum, et årligt fastsat beløb efter bestyrelsens skøn, maksimeret til 1/5 del af årets afkast. En tilsvarende ændring blev ansøgt og imødekommet for understøttelseslegatet til en værdig trængende tandlægestuderende, idet en samtidig ansøgning om også at lade kvindelige ansøgere komme i betragtning, dog blev afslået. Senere blev legatets uddelingsmuligheder udvidet til også at omfatte uddeling af rejselegater til bildende kunstnere med tilknytning til Bornholm. I 2007 godkendte Civilstyrelsen, at kvindelige ansøgere kan komme i betragtning til understøttelseslegatet til en værdig trængende tandlægestuderende, dog således, at mandlige ansøgere fortsat har forrang. Civilstyrelsen godkendte endvidere at udvide uddelingsmulighederne til også at angå uddeling af midler til almennyttige og velgørende formål på Bornholm med udgangspunkt i Rønne, og i 2008 har Civilstyrelsen godkendt, at flere tandlægestuderende kan tildeles et understøttelseslegat.

Det er kendetegnende for de ændringer, der siden legatets stiftelse er foretaget i vedtægterne, at legatet, udover at bidrage til, at der kan indkøbes vægtige arbejder, der kan indgå i den bornholmske kunstsamling, og at understøtte værdig trængende personer, også kan bidrage til almennyttige og velgørende tiltag på Bornholm med udgangspunkt i Rønne. Legatets uddelingsbestemmelser er således fortsat i overensstemmelse med de formål, der var forudsat ved stiftelsen af legatet, der bærer de tre brødres navn.